Kolofon.
En kort note om hvordan denne side er bygget.
Håndlavet og hostet i Danmark. Tre ting siden ikke gør, mens du læser den her sætning — sætter en cookie, kalder hjem til et analytics-script, sender data over en grænse, den ikke behøver.
Håndlavet
Denne side er skrevet og bygget i hånden — ingen builder, ingen template-shop, ingen drag-and-drop. Hver linje kode, hver gradient, hver ekstra-stylet kantlinje er sat med vilje. Det tager længere tid; det betyder også at siden faktisk er den størrelse den ser ud til at være, ikke en megabyte JavaScript der renderer den indvendigt.
Hostet i Danmark
Hjemmesiden er hostet hos en dansk udbyder. Det betyder dansk jurisdiktion, dansk infrastruktur, og at jeres data ikke krydser landegrænser unødigt for at vise en statisk side.
Ingen cookies, ingen tracking, ingen analytics
Der er ingen tredjepartstrackere på denne side. Ingen Google Analytics, ingen Facebook-pixel, ingen Hotjar, ingen “vi ser bare hvad I klikker på” cookies. Der bliver ikke sat én eneste cookie i jeres browser. Hvis du tjekker browserens udvikler-værktøjer, er Storage-fanen tom.
I praksis betyder det også: ingen cookie-banner. Der er intet at samtykke til.
Der er ingen tredjepartsforbindelser overhovedet. Skrifttyper, billeder og scripts bliver alle serveret fra samme server som resten af siden.
Privatlivspolitik
Bookingforespørgsler kommer ind via e-mail, så jeg har jeres beskeder, aftaler og fakturaoplysninger i indbakken. Det er nødvendigt for at kunne booke og fakturere — det deles ikke med nogen, og det bruges ikke til noget andet.
Hvis I vil have jeres oplysninger anonymiseret eller slettet, så skriv en linje, og jeg gør det. Det samme gælder, hvis I vil have udleveret hvad jeg har om jer.
Underdatabehandlere: simply.com hoster siden og leverer e-mail. Det er den eneste tredjepart, der rører ved data forbundet med driften.
Tilskrivning
- Blomstersiluetterne i baggrunden er fra The Noun Project’s Flower and Foliage-samling, brugt under CC BY 4.0.
- Skrifttyperne Fraunces, DM Sans og JetBrains Mono, alle under Open Font License, self-hostet.
- Bygget med Astro og en del stædighed.
Spillene og deres skabere
Spillene tilhører deres skabere og udgivere. Jeg ejer dem som spilleder og kører dem i en betalt session — selve spillene er ikke noget jeg har lavet.
- Blood on the Clocktower — designet af Steven Medway, udgivet af The Pandemonium Institute.
- One Night Ultimate Werewolf — designet af Ted Alspach og Akihisa Okui, udgivet af Bezier Games.
- Fangs / Shadow Hunters — oprindeligt designet af Yasutaka Ikeda; Fangs-genudgivelsen fra Bezier Games.
- Two Rooms and a Boom — designet af Alan Gerding og Sean McCoy, udgivet af Tuesday Knight Games.
- Paranoia — oprindeligt designet af Greg Costikyan, Dan Gelber og Eric Goldberg (1984); nuværende udgaver fra Mongoose Publishing.
- Secret Hitler — designet af Mike Boxleiter, Tommy Maranges og Max Temkin; udgivet af Goat, Wolf & Cabbage.
- The Resistance — designet af Don Eskridge, udgivet af Indie Boards & Cards.
- Coup — designet af Rikki Tahta, udgivet af Indie Boards & Cards.
- Descent — oprindeligt designet af Kevin Wilson (2005); nuværende udgave fra Fantasy Flight Games.
- HeroQuest — oprindeligt designet af Stephen Baker (1989); nuværende udgave fra Hasbro/Avalon Hill.
- Feed the Kraken — designet af Hans Joachim Höh, Maikel Cheney og Tobias Immich; udgivet af Funtails.
- Deception: Murder in Hong Kong — designet af Tobey Ho, udgivet af Grey Fox Games.
- Spyfall — designet af Alexandr Ushan; udgivet af Hobby World, engelsk udgave fra Cryptozoic Entertainment.
Juridisk
Storyteller v/Martin · CVR 46436377 · København · kontakt@storyteller-martin.dk